– UDSOLGT –

Vinter Yoga Retreat på vidunderlige Møn

med Anne Thurison og Magnus Kornerup

Strandgården på Møn den 22. – 24. november 2019

Anne og Magnus glæder sig til at byde dig varmt velkommen indenfor på Strandgården. 

Sammen skal vi tilbringe 3 nærende vinterdage fyldt med både blid og dynamisk yoga, natur, genopladning og den lækreste, økologiske og vegetariske mad tilberedt af Gry; vores ernæringsterapeut og foodmama denne weekend.

Naturrige og smukke Møn danner rammen om dette vidunderlige yogaretreat, som afholdes på Møns sydkyst ved Råbylille Strand i første række til Østersøen.

Gå vinteren i møde med ro, nærvær og tid til fordybelse. Giv dig selv en velfortjent pause fra hverdagen og fyld energireserverne op inden decembertravlheden står for døren.

Program

Vores intention med vinter retreatet er, at vi i fællesskab skal skabe en masse indre varme, glæde og energi kombineret med tid til ro, velvære og genopladning.

Vi har sammensat et program, der består af både varmende Hatha yoga og energiskabende Flow yoga, der kickstarter sanserne og vækker cellerne samt genopbyggende og meditativ Yin yoga tilrettelagt specielt til årstiden.

Derudover bliver du forkælet med helende Yoga Nidra, blide og blødgørende tryk i enkelte yogastillinger, tid til reflektion og journaling, pranayama, meditations- og chantingsessioner.

Kort sagt går vi i weekend-vinterhi for at fylde på vores energidepoter, så vi bliver klar til at gå den lange vinter i møde.

Retreatet er for alle yogaudøvere, nybegyndere som øvede, som ønsker af fordybe sin yogapraksis og lade sig fylde op med ny inspiration, glæde og ro. Undervisningen er ikke obligatorisk. Hvis du på tidspunkter hellere vil gå en tur på stranden eller læse en bog på værelset, er du velkommen til det.

Fredag den 22. november

____

14.00 – 15.00: Ankomst, check ind, te og kage

15.00 – 15.30: Åbningsceremoni og chanting

15.30 – 17.30: Flow yoga med blide tryk fra Anne og Magnus

17.30 – 18.30: Egentid

18.30 – 19.30: Aftensmad

20.00 – 21.30: Yin yoga og journaling med Magnus

21.30 – 22.30: Mulighed for te ved pejsen inden sengetid

Lørdag den 23. november

____

7.00 – 7.30: Te, nødder og frugt

7.30 – 9.00: Hatha yoga og Yoga Nidra med Magnus

9.00 – 10.00: Morgenmad

10.00 – 12:00: Egentid eller havdyb med Anne

12.00 – 13.00: Frokost

13.00 – 14.00: Egentid

14.00 – 15.30: Flow yoga med Anne

15:30 – 16.00: Eftermiddagste og kage

16.00 – 18.00: Egentid

18.00 – 19.00: Aftensmad

19.30 – 21.30: Yin yoga med blide tryk fra Anne og Magnus

21.30 – 22.30: Mulighed for te ved pejsen inden sengetid

Søndag den 24. november

____

7.00 – 7.30: Te, nødder og frugt

7.30 – 9.00: Soft yoga med Anne

9.00 – 10.30: Brunch

10.30 – 11.30: Egentid

11.30 – 12.30: Afskedsceremoni, journaling og chanting

12.30 – 13.00: Check ud

Strandgården på Møn

Møn er optaget i UNESCOs verdensomspændende netværk af biosfæreområder, og naturen er i den grad i verdensklasse. Øen er tilmed den første i verden, der kan kalde sig Dark Sky; et af de allerbedste steder at kigge op i nattehimlen og se på funklende stjerner. 

Et kvarters kørsel fra imponerende Møns Klint ligger den gamle, stråtækte Strandgård i første række til havet med udsigt så langt øjet rækker. Vores retreatsted er placeret på sydkysten ved Råbylille Strand og på Møns nye naturrute, Camønoen, som du også kan gå et stykke af, imens du er her.

Her er masser af muligheder for at få naturen helt tæt på. Gåture på sandstranden hele vejen til Klintholm Havn eller måske et dyb i havet inden du varmer dig igen ved pejsen i fællesstuen.

Strandgården byder på en unik og hyggelig atmosfære fra start til slut. Vi tænder op i pejsen i opholdsstuen og lader varmen brede sig til spisestuen, hvor vi indtager vores måltider i fællesskab. Rundt om på den firelængede gård finder du gode kroge til en stille stund imellem yogaen.

De mosaikbeklædte badeværelser og det farvestrålende køkken er en oplevelse værd i sig selv, mens det er i vores lyse og stemningsfyldte yogasal, vi samles til fordybelse og masser af skønne yogaoplevelser.  

Værelserne er enkle og lyse, og her kan du trække dig tilbage, når du har brug for en rolig stund til at hvile, reflektere eller sove. Se mere på Strandgårdens Facebookside.

Her er masser af muligheder for at få naturen helt tæt på. Gåture på sandstranden hele vejen til Klintholm Havn eller måske et dyb i havet inden du varmer dig igen ved pejsen i fællesstuen.

Strandgården byder på en unik og hyggelig atmosfære fra start til slut. Vi tænder op i pejsen i opholdsstuen og lader varmen brede sig til spisestuen, hvor vi indtager vores måltider i fællesskab. Rundt om på den firelængede gård finder du gode kroge til en stille stund imellem yogaen.

De mosaikbeklædte badeværelser og det farvestrålende køkken er en oplevelse værd i sig selv, mens det er i vores lyse og stemningsfyldte yogasal, vi samles til fordybelse og masser af skønne yogaoplevelser.  

Værelserne er enkle og lyse, og her kan du trække dig tilbage, når du har brug for en rolig stund til at hvile, reflektere eller sove. Se mere på Strandgårdens Facebookside.

Vidunderlig, vegetarisk mad

Gry Hedegaard fra Glutenfrie Gry er vores ernæringsterapeut og foodmama på retreatet. Hun forkæler os hele weekenden med velsmagende og nærende vegetarisk mad. 

Gry kreerer mad fra hjertet, baseret på grønsager, bønner, linser, urter og sunde fedtstoffer, der nærer helt ned på celleniveau. 

Hun laver i øvrigt fortryllende kager, sødet med dadler eller kokossukker. 

Al mad er økologisk, gluten- og mælkefri.  

Efter weekenden tager du fra Strandgården med et ordentligt vitamin-boost og en masse sanseoplevelser rigere.

Undervisere

Anne Thurison

Anne er indehaver af Living Yoga og er uddannet og eksamineret fra Sattva Yoga i 2011, med en 200-timers Hatha yoga uddannelse samt Gravid- og Efterfødselsyogauddannelse fra Yogini Yoga i København.

På retreatet underviser Anne primært i Flow og Soft yoga, og hun brænder for at videregive den ro og det velvære, hun selv oplever og mærker under og efter yoga.

For Anne er yoga en måde at genoprette flow i kroppen. Det er samtidig en vej til at komme nærmere sig selv på og en hjælp til at mærke indad og lytte til det, der føles “rigtigt”.

Magnus Kornerup

Magnus er eksamineret Hatha yogalærer fra Hamsa Yoga v/ Simon Krohn og Soham Johansen. Han har yderligere bl.a. yogateknik-, Pranayama- og Yoga Nidra-uddannelser med sig i baggagen.

Magnus er også uddannet Yin yogalærer v/Trine Hedegaard.

Det bedste Magnus ved er at dele ud af alt det, yogaen har givet – og stadig giver – ham. Det er vigtigt for Magnus, at alle skal kunne føle sig velkommen og få noget ud af yogaen uanset, hvem man er, hvordan man ser ud eller hvordan man har det.

Early Bird-pris indtil den 22. september 2019

Herefter stiger prisen til 3200,- pr. person i delt dobbeltværelse og 3400,- pr. person i enkeltværelse.

YOGA RETREAT - EARLY BIRD PRIS

kr.2950,-delt dobbeltværelse

YOGA RETREAT - EARLY BIRD PRIS

kr.3150,-enkeltværelse

Eksklusiv og rolig retreatweekend med fuld forplejning. Begrænset antal pladser – max 14 personer. ”Først til mølle”-princippet.

Medbring gerne eget sengelinned og håndklæde. Alternativt kan du leje et sæt for yderligere 50 kr. som betales ved ankomst – kontant eller MobilePay.

Egne udgifter: transport til og fra Strandgården på Møn.

Tilmelding

Du tilmelder dig nemt og hurtigt retreatet og sikrer dig en plads ved at oprette en profil på vores betalingspartner Mindbody via Living Yogas hjemmeside (link i øverste højre hjørne).

Herefter indbetaler du det fulde beløb for enten retreatweekend i enkeltværelse eller i dobbeltværelse.

Du modtager efterfølgende en bekræftelse på, at du har booket din plads på retreatet.

Er du i tvivl om tilmeldingsproceduren eller støder du på udfordringer undervejs, er du mere end velkommen til at kontakte enten Anne på info@livingyoganaestved.dk eller Magnus på info@magnuskornerup.dk.

Din tilmelding er først gældende, når det fulde beløb er betalt.

Praktisk info

Strandgården Møn • Bundgarnet 45 • 4780 Stege

Transport til og fra Strandgården på Møn er ikke inkluderet i prisen. På retreatets Facebook-begivenhed kan du holde dig opdateret om seneste nyt og evt. arrangere samkørsel.

Har du spørgsmål til retreatets indhold, undervisningen eller andet er du meget velkommen til at kontakte enten Anne på info@livingyoganaestved.dk eller Magnus på info@magnuskornerup.dk.

Vi kan ikke garantere specifikke værelser eller reservere pladser, men har du tilmeldt dig med en ven, du ønsker at bo sammen med, så kontakt os meget gerne, så vi kan planlægge indkvarteringen i god tid.

Retreatet er røg- og alkoholfrit og forplejningen er 100% vegetarisk – og økologisk i det omfang, det lader sig gøre.

Strandgården tilbyder gratis Wi-Fi, men vi beder dig tage hensyn til de andre deltagere og benytte mobiltelefon/computer i begrænset omfang eller så det generer mindst muligt. Du bedes venligst undlade at medbringe mobiltelefon under al undervisning og til andre fællesaktiviteter.

Husk badetøj og badehåndklæde, hvis du skal en tur i bølgen blå.

Betingelser

Din tilmelding er bindende. Det er ikke muligt at få pengene retur, hvis du bliver forhindret i at deltage. Du kan dog selv give eller sælge pladsen til en anden. Anne eller Magnus skal da have besked om dette.

Skulle retreatet mod al forventning blive aflyst tilbagebetales selvfølgelig det fulde beløb.

Retreatet gennemføres ved minimum 10 tilmeldte – og der er plads til maximum 14 deltagere.

Deltagelse på retreatet er på eget ansvar – både ophold og undervisning. Anne, Magnus og Strandgården fraskriver sig ethvert ansvar i forbindelse med sygdom, skader o.lign.

Vi tager forbehold for fejl og ændringer i tekst og program.